Parat til sommeren med ny terrasse

(sponsoreret indhold)

Forårssolen titter frem og fuglene kvidrer, så man næsten er ved at sprænges af lyst til at rumstere i haven og komme i gang med årets nye beplantninger. Kaster du et nærmere blik på terrassen kan der dog godt komme skår i glæden – et halvt års vintervejr og væde sætter så sandelig sine spor! Skidt, mos og ukrudt sætter sig i revnerne mellem fliserne og særligt en ældre træterrasse have brug for en solid genfødsel – og måske er en hel ny renovering faktisk den bedste løsning.

Men hvad skal du særligt overveje, når du bygger terrasse? Vi bringer her en guide til de mest almindelige udfordringer, der er ved anlægningen såvel som omlægning af træterrassen.

Først og fremmest skal du selvfølgelig planlægge, hvad du gerne vil have af funktioner på terassen – bruger du den primært til solbad, udespisning og grill eller vil du gerne have plads til flere planter eller sågar en sandkasse til ungerne? Der er mange muligheder og meget inspiration at hente på nettet, så gør dig selv en tjeneste og research lidt i nye spændende løsninger og finurlig ny indretning til terrassen.

Der er mange forhold, du skal tage hensyn til, når du bygger terrasse med fliser såvel som træ. For det første skal du tænke over brugen og placeringen – er der virkelig behov for så stort et areal, som den nuværende terrasse har? Er der et andet sted i haven, som ikke nødvendigvis ligger i forlængelse af huset, men som vil være perfekt med læ for vinden, godt med sol dagen igennem eller som giver mere ro? Du bør derfor også overveje at anlægge flere, mindre terrasse områder i haven.

Den største faktor, der kan få en hel terrasse til at mislykkes, både når det kommer til fliser og træplanker, er underlaget. Er din nuværende terrasse ramt af “gyngende grund” og skæve snuble-fliser, bør du starte helt forfra og investere både tid og midler i at stabilisere fundamentet. Det kan koste lidt ekstra at leje en ordentlig pladevibrator til at sikre at sand og grus ligger 100% stabilt, men det er afgørende for resultatet.

Undersøg derfor muligheden for at tage et fornuftigt lån, så du sikrer dig de allerbedste, langtidsholdbare materialer til terrassen såvel som at du i byggeprocessen har adgang til professionelt udstyr. Der er intet værre end at have lagt enorme mængder af tid og arbejde i et byggeprojekt, som viser sig ikke at kunne holde i længden – farlige søm, der langsomt arbejder sig ud af træet, fliser der “skvulper rundt” og gør det umuligt at sidde på en havestol, eller træ, der langt hurtigere end forventet afbleges, slides og rådner.

En tredje graverende fejl, når det kommer til terrasser der ligger op ad boligen, er, at man ikke har medregnet et fald til regnvandet. Det kan resultere i irriterende vandpytter, der ligger længe og “æder af” træterrassen, og langt værre: At vandet falder ind mod husets fundament. Sørg udover dette fald væk fra huset, også for en afstand på 10-15 cm mellem terrassens belægning og husets fundament, og nedgrav eventuelt drænrør eller andre anordninger, der kan lede vand og fugt væk fra huset.

Slutteligt bør du overveje farve og pleje af belægningen – for nok ser mørke klinker og dybbrune planker smukke ud, men de bliver også uhyggeligt varme i solens hede, og træet vil kræve megen kærlig pleje for ikke at blive blege og udtørrede.